Bustur til Holland for hestekørefolk og andre interesserede
Dato: 7. september – 12. september 2026
Vestjysk Køreselskab/Dansk Køre Forbund inviterer til en spændende og oplevelsesrig bustur gennem Holland. Turen er for hestekørefolk og andre med interesse for heste, natur og hyggeligt samvær.
På turen skal vi opleve en række spændende steder – fra stutterier og private gårde med heste til imponerende private samlinger af hestevogne. Flere af besøgene er steder, som normalt kun kan besøges efter aftale, og som vi får mulighed for at opleve gennem personlige kontakter. Undervejs vil vi også få mulighed for at se køreopvisninger, og måske endda få en lille tur i vogn for dem, der har lyst.
Vi besøger en hyggelig lille by, hvor der afholdes et stævne, hvor hestevogne kører gennem byens gader. Et andet stop bliver ved et flot slot med en smuk have og et museum, og hvor en flot samling af historiske vogne er udstillet. Nogle af disse vogne bruges stadig til opvisninger.
Derudover går turen forbi det, der ofte kaldes Hollands Venedig, hvor vi skal på en hyggelig sejltur på nogle af de mange kanaler.
Vi kommer gennem en by, hvor indbyggerne stadig bærer deres flotte traditionelle nationaldragter.
Der vil naturligvis være tid til hygge, gode snakke og måske et besøg på et af Hollands kendte markeder.
Med på dele af turen vil vi have en lokal hollænder, som taler dansk og vil guide os og fortælle om stederne, vi besøger.
Besøgsstederne bliver oplyst når vi kender deltagerantal.
Transport og opsamling
Bussen samler deltagere op i Herning og videre ned gennem Jylland mod grænsen. De præcise opsamlingssteder fastlægges, når vi kender deltagernes bopæl.
Prisen inkluderer
- Bustur tur/retur Danmark – Holland
- Hotelovernatninger undervejs inkl. morgenmad
- Middag hver aften (drikkevarer for egen regning)
- Entré til slotsmuseum og andre steder.
- Gaver til vores værter som tak for deres gæstfrihed
- Masser af hyggeligt samvær, oplevelser og flot natur
Pris:
- Ca. 7.000 kr. pr. person i dobbeltværelse
- Ca. 8.000 kr. pr. person i enkeltværelse
Ved tilmelding betales et depositum på 1.500 kr. pr. person.
Endelig pris oplyses når vi ved, hvor mange deltagere der er.
Betaling af restbeløbet senest den 10. august 2026.
Tilmelding
Tilmelding og betaling af depositum sker via klubmodul på Vestjysk Køreselskab hjemmeside.
Kan du ikke tilmelde via hjemmesiden - kontakt Elin Juuelsgaard.
Elin Juulsgaard
📞 61 74 12 34
✉️ Formand@vestjyskkøreselskab.dk
Ved tilmelding skal følgende oplyses (pga. hotelbooking)
- Fuld navn og adresse
- Telefonnummer
- Mailadresse
- Pasnummer
- Ønske om enkeltværelse eller dobbeltværelse
Tilmeldingsfrist:
6. april 2026
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte
Elin Juulsgaard.
Vi glæder os til en hyggelig tur i kørehestens tegn.
Med venlig hilsen
Vestjysk Køreselskab/Dansk køre Forbund
Elin Juulsgaard
Ivan Bak
Nederst på formularen