Invitation til bagagerumsmarked og keglekørsel
på Løvbakkegården, Løvbakkevej 30, Herning
søndag den 17. august 2025
Fra kl. 10 til kl. ca. 14.
Alle må komme og opstille en bod, eller åbne bagagerummet – det er gratis. Kom endelig og sælg ud og gør en god handel.
Keglekørsel vil foregå som fløjt og kør, hvor man kører 3 gange.
Det er for alle, begyndere som øvede.
Vil du prøve for første gang, eller har du brug for hjælp, vil der stå nogle klar til at hjælpe.
Der vil være sløjfer til fejlfrie runder, og der køres om pokalen.
Pris for dette hyggelige fløjt og kør er kr. 50,-. Tilmelding nødvendig.
Det er muligt at låne en af foreningens vogne.
Kl. 10 vil det være muligt at købe kaffe og rundstykker til kr. 30 pr. person. Af hensyn til indkøb er der tilmelding hertil.
Tilmelding kan også ske til foreningens kasserer Sidsel Marie Løvvang på mail kasserer@vestjyskkoreselskab.dk eller SMS til tlf. nr. 23 254159 senest den 15. august 2025.
Kl. 12 kan du købe pølser med brød.
Kom og hør om kørsel med hest/pony og vogn og om mulighederne i Vestjysk Køreselskab.
Tag hele familien og naboen med til en hyggelig dag på Bakkegaarden.